OM

Vores idé

Vi har siden begyndelsen af dette årtusinde skabt smagsoplevelser og leveret cocktails, der har været med til at definere den moderne cocktailæra. I mere end 15 år, har vi drevet nogle af de vigtigste barer i den danske cocktailkultur. De mange år med den delikate balance af smage i cocktails har været inspiration til at servere vores opskrifter til folket gennem vores flaskecocktails. I dag serverer vi cocktails med en større frihed til klassiske opskrifter og forskrifter. Vi leverer en moderne dimension ved servering af klassiske cocktails på flaske. Moderne betyder her, at vi beskæftiger os med tidsvarende aromatiske tendenser, der udmunder i elegante og subtile smage på baggrund af forankret cocktailklassisime.


Alkohol er én af de bedste samarbejdspartnere, når det handler om at udvinde smage og udvikle diverse aroma på baggrund af friske og tørrede råvarer. Via alkohol, er det muligt at skabe et inspirerende smagsbillede, og fuldende den ønskede cocktailprofil. Grundlæggende skabes vores aromatiske kartotek ved at infusere og lagre bær, rødder, tørrede blomster og eksempelvis tørrede og friske krydderurter i alkohol. Herved udtrækker alkoholen i det enkelte emne, de subtile aromaer og eteriske olier, hvorved man skaber smage, der er baseret på molekulære relationer. Viden om smagsudtræk og æteriske smagsforbindelser er fundamental for at kunne skabe perferkt balancerede smagsoplevelser i vores flaskecocktails.

Ved komplekse spiritus  - eksempelvis whisky, rom eller cognac udvikles og forfines de enkelte spiritus gennem fadlagring og ældning. Derved forædles spiritusens balance, og nye smagsindtryk opstår gennem estere. Estere er forbindelsen mellem en syre og alkohol, hvilket derved kan udvikle behagelige aromaer, som vi kender fra parfume, sæbe, æteriske olier - og naturligvis alkohol.


På samme måde er infusioner og smagsudtræk i alkohol i stand til at frembringe enestående aromatiske forbindelser. På denne måde, er vores flaskede cocktails en forlængelse af allerede etablerede klassiske cocktailopskrifter.


Vores produkt

Siden 2014 har GILT fokuseret på cocktails leveret til private og professionelle ved større og mindre arrangementer. Vi flasker nogle af de mest berømmede og berygtede cocktailklassikere, men vi leverer naturligvis også varianter, der opfylder epitomet af vores cocktailprogram.


I baren arbejder vi i enestående grad med smagsafgivere, der egner sig fortrinligt til at lagre på flaske. Gennem de sidste 10 år, har vi fokuseret på at fremstille cocktails uden friske citrusfrugter og mindre indhold af tilført sukker, hvilket giver et mere intenst og subtilt smagsparameter. Vi arbejder i høj grad med traditionelle smagskilder som infusion, destillation, udtræk og fermentering af friske råvarer, men fokuserer ikke på kemiens og moderne tekniks mange fordele i fremelskningen af interessante og overvældende smage.

Friskheden, syrligheden, det bitre og - til tider - det søde, finder du stadig i vores varianter, der på baggrund af vores daglige funktionalitet omkring baren, konstant udvikler sig.


Vi bruger i høj grad lokale råvarer, hvor det er muligt og samarbejder med ultra-lokale producenter af spiritus og frugt, der grundlæggende sikrer en større nydelse ved friske og håndlavede produkter.


Til bredere forståelse

Vores produkt har til hensigt at imødekomme ønsket om perfekt balancerede cocktails uden besværlig eller minimal forberedelse. At frembringe komplekse smagskombinationer gennem den fine balance mellem alkoholstyrke og smagsafgivere har tidligere alene været forundt den professionelle bartender. Udarbejdelsen af perfekt balancerede cocktails er en complex og til tider besværlig proces, der kræver timevis af forberedelse, insigt og ekspertviden. Ved flaskecocktails er det muligt at genspejle dette univers af perfekt komponerede smagsoplevelser. Alkoholstyrke, kompleksitet og velbehag gendannes for at skabe samme intensitet, som efterspørges fra den professionelle cocktailbar.


Det vil adlrig være muligt at genskabe præcis den bedste oplevelse man har haft med en cocktail på en bar, da olevelsesuniverset stimuleres af en række ekstra faktorer, men den gode smag og balance er i sandhed genskabelig.


Vores ambition er ikke at afdække markedet med ny-nordiske kreationer eller eksotiske alko-pops. De fleste konsumenter har oparbejdet en evne til at smage komplekse, interessante og udfordrende balancer i velkomponeret spiritus. Vi ønsker alene balance og afstemthed i vores cocktails. Ikke sødme tilsmagte frugtvarianter, der skriger på en utilnærmelig syrebalance, hvor spiritusens ægte karakter dræbes heraf.


Gennem de sidste 2-3 år, er udviklingen i det internationale - og danske - barunivers gået mod en “renere og knasende sprød” smagsprofil. Mange gæster elsker stadig det eksotiske juiceunivers, men cocktails baseret på gedigen kvalitetsspiritus og meget mindre tilført sukker, efterspørges nationalt - og i særdeleshed - internationalt, i langt større omfang.


Vores flaskecocktails og produkt er en direkte afledning af denne udvikling og ikke mindst den nærme fremtids epitom.